1. Underholdning og medier
3D-modellering anvendes i vidt omfang inden for VFX, videospil samt film og TV. Det er ikke helt ualmindeligt at se produktioner, der er fuldstændigt skabt vha. 3D-software.
2. Arkitektur og ejendom
Arkitekter og designere anvender 3D-modellering til at skabe detaljerede virtuelle repræsentationer af bygninger, interiører og landskaber. Disse modeller er meget anvendelige med henblik på at kommunikere designerens vision til kommende investorer, kunder og offentligheden.
3. Produktdesign- og -produktion
3D-modellering er en effektiv og miljøvenlig måde at udvikle prototyper på, visualisere produktidéer og simulere forproduktions funktionalitet. Designere kan forfine idéer og lave utallige iterationer, inden et produkt gøres færdigt.
4. Bilindustri og luftfart
3D-modellering anvendes både inden for design og test af køretøjer og deres komponenter, og inden for annoncering og markedsføring af dem. Mange reklamer for biler og fly indeholder 3D-genereret billedmateriale, der ser så realistisk ud, at det næsten er umuligt at se, at det ikke er virkelige kameraoptagelser. 3D giver mulighed for realistiske simuleringer, der kan anvendes til at teste en idé eller køretøj, inden det bygges.
5. Medicin og sygepleje
3D-modellering anvendes inden for medicinsk billedbehandling og planlægning af operationer. Præcise genskabelser af organer, knogler og væv kan anvendes som en hjælp inden for diagnosticering, behandlingsplanlægning og hjælp til medicinsk forskning.
6. Virtual reality (VR) og augmented reality (AR)
3D-modellering er uundværlig i forbindelse med skabelse af uddybende oplevelser. VR og AR har adskillige applikationer og kan anvendes inden for næsten alle brancher.
7. Uddannelse og træning
3D-modellering anvendes inden for uddannelsesmæssige rammer til at undervise i koncepter i en lang række fag, lige fra biologi, til geografi og sågar historie. Det giver de studerende og undervisere mulighed for at interagere med virtuelle modeller og simuleringer i sikre, kontrollerede miljøer. Et fantastisk eksempel på dette er piloter, der flyver i en flysimulator.