Oplysninger om beskyttelse af personlige oplysninger for yngre brugere

Hvad indeholder
denne side?


Denne side beskriver, hvordan Adobe (Adobe bruger "vi", "os" og "vores" til at referere til sig selv her) bruger dine "personlige oplysninger", og forklarer, hvilke valgmuligheder du har i forbindelse med den måde, vi bruger dem på. Denne side er skrevet til Adobes yngre brugere, men hvis du synes, at det er svært at forstå, kan du bede en forælder, værge eller en voksen, du stoler på, om at forklare det for dig.   

 

Vigtige ting at vide:

 

Vi passer på dine oplysninger og gør en indsats for at holde dem beskyttede og private. Adobe bruger nogle oplysninger om dig til at levere Adobe-tjenester og gøre dem så gode som muligt. Og du har visse valgmuligheder i forbindelse med dine oplysninger.  Du kan f.eks. bede os om at: 

•  Give dig en kopi af dem

•  Opdatere dem

•  Eller slette dem i nogle situationer

Du kan angive disse valg og (andre) i dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger eller ved at kontakte os

 

Hvilke oplysninger indsamler Adobe om mig?

Når vi sigerpersonlige oplysninger, mener vi oplysninger, der kan bruges til at identificere eller kontakte dig, f.eks. dit navn eller din e-mailadresse. Der er tidspunkter, hvor vi vil bede dig oplyse denne type oplysninger, f.eks. når du opretter et Adobe-id, eller når du kontakter os for at bede om hjælp.   

Andre gange indsamler vi oplysninger om dig, når du bruger Adobe-tjenester eller besøger Adobes websteder. Vi indsamler f.eks. oplysninger om, hvilke Adobe-apps du har brugt, og oplysninger om din enhed (telefon, tablet eller bærbare computer). 
 

Vi kan også bede om din tilladelse til at indsamle oplysninger, før du begynder at bruge vores websted. Få flere oplysninger om vores cookiepolitik, som beskriver, hvordan vi indsamler oplysninger på websteder. 

Når det gælder visse aktiviteter eller funktioner, får vi oplysninger om dig, der er offentligt tilgængelige, eller oplysninger om dig fra andre virksomheder. Hvis du for eksempel logger ind på Adobe ved hjælp af din Google-konto eller interagerer med en Adobe-side på sociale medier, kan vi få nogle oplysninger om dig. 

Hvordan bruger Adobe mine oplysninger?

Adobe anvender de oplysninger, vi indsamler om dig, til de formål, der er beskrevet herunder.  Du kan altid få mere at vide i vores privatlivspolitik.

Til at levere vores tjenester. 

Vi har brug for nogle oplysninger om dig for at levere vores tjenester til dig, besvare dine spørgsmål og sende dig vigtige meddelelser om din konto.

Når vi har en legitim interesse:  

Vi har en legitim interesse, når vi har en vigtig grund til at bruge dine oplysninger, forudsat at brugen er fair for dig. Vi har f.eks. en legitim interesse, når vi bruger dine oplysninger: 
  Til at forbedre vores apps og tjenester. Hvis vi f.eks. ser, at en del af vores websted ikke benyttes af brugerne, vil vi muligvis prøve at gøre den del mere nyttig. 
  Til at tilpasse vores tjenester. Dette kan nogle gange inkludere at sørge for, at de annoncer, du ser, er til ting, vi tror, du kan lide. 
  Til at registrere og forhindre bedrageri, sikkerhedsmæssige eller tekniske problemer samt beskytte mod skade på Adobes rettigheder, ejendom eller sikkerhed, vores brugere eller offentligheden.
  Til at besvare dine spørgsmål og sende dig vigtige meddelelser om vores produkter og tjenester. 
 

Hvis du og/eller din forælder eller værge giver os tilladelse til det.

Med din tilladelse eller tilladelse fra din forælder eller værge sender vi dig beskeder, der fortæller dig om andre tjenester, som vi tror, du kan lide. 

Når loven kræver det.  

Nogle gange er vi nødt til at bruge dine oplysninger, fordi loven kræver, at vi skal gøre det, også selvom du ikke har givet os din tilladelse. Et eksempel kunne være, at myndighederne eller politiet har brug for at undersøge noget.
 

Når vi skal overføre dine oplysninger. 

Adobe får muligvis brug for at sende dine oplysninger ud af dit land som et led i leveringen af vores tjenester til dig. De love, der beskytter dine personlige oplysninger, kan også variere fra land til land.Du eller din forælder, værge eller en voksen, du stoler på, kan få mere at vide her eller kontakte os for at få flere oplysninger om de ting, vi gør for at beskytte dine oplysninger, når vi sender dem til forskellige lande. 
 

Vi beholder ikke dine oplysninger længere end højst nødvendigt – til de anvendelsesformål, vi har gennemgået i det ovenstående, eller for at opfylde juridiske krav. Når du f.eks. lukker din konto, begynder vi at slette oplysninger, vi ikke længere har brug for. 
 

Vi gør en stor indsats for at beskytte dine personlige oplysninger.  Vi anvender en række forskellige metoder, herunder kryptering og totrinsbekræftelse, og vi sikrer os, at vores medarbejdere og leverandører holder oplysninger fortrolige. 

Hvem videregiver Adobe mine personlige oplysninger til?

 

Nogle gange videregiver vi muligvis dine oplysninger til andre:

  Adobe videregiver dine oplysninger til andre Adobe-virksomheder i Adobe-familien. En liste over disse virksomheder er tilgængelig her

  Adobe videregiver dine oplysninger til virksomheder, vi bruger til at hjælpe os. Disse virksomheder kan f.eks. hjælpe os med markedsføring, hjælpe os med at holde vores tjenester sikre og/eller hjælpe os med at håndtere betalinger. Vi sørger for, at den anden virksomhed lover at beskytte dine oplysninger på samme måde, som Adobe ville gøre det.   

  Nogle gange er vi nødt til at videregive dine oplysninger for at beskytte dig, Adobe eller en anden part mod skade.

  Hvis vi sælger vores virksomhed, videregiver vi dine oplysninger til køberen.

Du har valgmuligheder og rettigheder

Du kan vælge, hvordan vi bruger dine oplysninger. Du kan træffe disse valg på flere forskellige måder, hvis du har et Adobe-id. Dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger findes her.

 

Der er mange måder, hvorpå du kan angive, hvordan vi må bruge dine oplysninger:

  Nogle Adobe-apps og -websteder har andre kontoindstillinger, som du kan ændre via Adobe-appen eller -webstedet.  

  Du kan også bede os om at stoppe med at sende dig e-mails om muligheder for at købe Adobes produkter eller tjenester ved at klikke i bunden af e-mailen.

  Vi har en webside her, hvor du kan angive indstillinger for f.eks. brug af teknologier, der indsamler oplysninger, og hvordan vi må bruge oplysninger til at vise dig annoncer baseret på ting, vi tror, du kan lide.  

  Endelig kan du altid kontakte os. Så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig. 

 

I henhold til love om beskyttelse af personlige oplysninger kan du, når vi bruger dine oplysninger: 

  Bede os om en kopi af de oplysninger, vi har om dig. 

  Redigere de oplysninger, vi har om dig, eller opdatere dem, hvis de er forkerte. 

  Bede os om at slette dine oplysninger. 

  Bede os om ikke at bruge oplysninger om dig til at sælge dig noget.

  Bede os om at overføre dine oplysninger.

  Fortælle os, hvis du er bekymret for den måde, vi opbevarer eller bruger oplysninger om dig på, og ønsker at klage over dette.

  Bede os om at ophøre med at bruge oplysninger om dig.

  Klage til datatilsynet i dit land. Datatilsynet er til for at sikre, at virksomheder som Adobe beskytter dine oplysninger og overholder reglerne.

 

Disse rettigheder gælder undertiden kun, hvis visse betingelser er opfyldt. Hvis du vil have flere oplysninger om disse rettigheder, kan du spørge din forælder, værge eller en voksen, du stoler på, (som også kan få flere oplysninger i vores privatlivspolitik) eller kontakte os.

Få mere at vide om disse emner vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger

 

Vil du vide mere? Vi har masser af andre oplysninger til rådighed. Men nogle af dem kan være lettere at forstå, hvis du læser dem sammen med en forælder, værge eller en voksen, du stoler på. Du kan læse vores privatlivspolitik og andre oplysninger i voresPrivacy Center

Hvis du bruger Adobe -produkter i dit klasseværelse, gælder yderligere regler. Du kan finde flere detaljer her
 

Denne side beskriver, hvordan Adobe bruger dine oplysninger. Du kan finde ud af, hvordan andre virksomheder bruger dine oplysninger, ved at gennemgå deres erklæringer om beskyttelse af personlige oplysninger.