#F5F5F5

Design

DWF-filer.

Mange designere vælger DWF-filformatet til at dele 2D- og 3D-tegninger. Det understøtter detaljerig vektorgrafik og -tekst uden de store filstørrelser i forbindelse med computerstyrede designfiler (CAD). Lær meget mere om fordelene, ulemperne og historien bag DWF-formatet – og lær, hvordan man skaber og redigerer i formatet.

Udforsk Creative Cloud

DWF marquee image

https://main--cc--adobecom.hlx.page/cc-shared/fragments/seo-articles/get-started-notification-blade

Hvad er en DWF-fil?

DWF er en forkortelse for Design Web Format (DWF). Det giver designere og ingeniører mulighed for at dele deres CAD-tegninger, data, grafikker, tekst og 3D-modeller i en zip-komprimeret fil.

Ligesom en PDF er en DWF-fil først og fremmest tilgængelig og standardiseret. Du kan åbne, se og markere den uden specielle softwareprogrammer. Du kan også vælge hvilke dele af designet, du deler, og hvilke du ikke deler. Dette er nyttigt i forbindelse med konfidentielle designinformationer, priser og igangværende arbejde.

DWF-filer er vektorbaserede. Dette betyder, at de er bygget vha. matematiske formler i stedet for pixler. De viser indviklede detaljer, uanset om du zoomer ind eller ud.

Baggrundshistorien bag DWF-filen

Formatet, der blev introduceret under navnet Drawing Web Format i 1995, var en måde at dele designfiler på (f.eks. DWG-filer), som tidligere kun var tilgængelig på AutoCAD-systemer. DWF-filer blev oprindeligt skabt udelukkende til AutoCAD-tegninger, men blev senere også tilpasset andre designprogrammer. Det opdaterede navn Design Web Format refererer til denne bredere anvendelse.

I dag anvendes DWF-filer alsidigt til både 2D- og 3D-tegninger og -modeller – hvilket gør dem til et smart samarbejdsværktøj inden for brancher lige fra arkitektur til produktdesign.

Hvad anvendes DWF-filer til?

DWF-filer har forskellige specifikke anvendelsesformål for forskellige brancher.

Komprimering og deling af designtegninger

DWF-filer forenkler, reducerer og komprimerer CAD-filer, så de kan deles med personer, der ikke nødvendigvis har special designsoftware. Designere kan dele flersidedesign i en enkelt fil. Om nødvendigt kan de også skjule bestemte designelementer.

Åbning og visning af designtegninger

DWF-filer tillader alle brugere at få vist tegninger i et åbent format. DWF-formatet indeholder komplekse metadata fra det originale design og kan også anvendes til at tilføje markeringer og kommentarer. Disse data kan derefter genindføres for at konvertere DWF-filen tilbage til sit oprindelige format – og baner vej for et nyttigt korrektur- og samarbejdsværktøj.

Opdag flere vektorfiler

Fordele og ulemper ved DWF-filer

Der skal tages hensyn til de mange fordele og ulemper ved DWF-formatet, inden formatet anvendes.

Fordele ved DWF-filer

  • Selvom det handler om en mindre, forenklet fil, kan DWF-filer rumme en stor mængde metadata, skrifttyper, farve og billeder – herunder 3D-modeller. Forskellige brugere kan tilføje kommentarer og markeringer og genindføre det originale CAD-format om nødvendigt.
  • I modsætning til DWG-filer er DWF-filer frit tilgængelige. Brugere kan åbne og gemme filerne uden af betale licensgebyrer for CAD-software.
  • Designere kan skjule dele af designet – så det kun viser det, som de ønsker, at modtagerne skal se.

Ulemper ved DWF-filer.

På trods af at de er langt mere tilgængelige end DWG-filer, skal du bruge en specifik fremviser til at åbne en DWF. Alternativt kan du konvertere en DWF-fil til en PDF med Adobe Acrobat.

Sådan åbner og redigerer man en DWF-fil.

Følg disse enkle trin for at åbne en DWF-fil.

  1. Installér et kompatibelt program for at åbne en DWF-fil. Der findes mange applikationer, der er beregnet til dette.
  2. Pak dine DWF-filer ud vha. et særligt zip-værktøj, eller et der er forudinstalleret på din computer. Denne proces afhænger af, om du anvender Windows eller macOS, men vil sandsynligvis kræve, at du opretter en ny filplacering på din computer og vælger valgmuligheden Udpak alle.
  3. Klik på filen, og vælg Åbn med. Find din DWF-kompatible fremviser, og åbn din fil.
  4. Redigér din fil med kommentarer og markeringer.

Sådan skaber og redigerer man en DWF-fil.

Følg disse enkle trin for at oprette en DWF på AutoCAD:

  1. Gem din DWF-fil.
  2. Klik på Output > Eksportér til DWF/PDF > Eksportér > DWF.
  3. Angiv et filnavn i feltet "Gem i DWF", og tryk på gem.

DWF-filer: ofte stillede spørgsmål.

Hvordan konverterer jeg en DWF-fil til PDF?

Følg disse enkle trin for at konvertere en DWF til PDF:

  1. Åbn Adobe Acrobat. Klik på Værktøjer > Opret PDF.
  2. Vælg via menuen Indstillinger din DWF-fil.
  3. Klik på Opret. Dette vil konvertere din DWF til PDF.
  4. Gem din PDF på din computer eller et alternativt sted.

Du kan som alternativ konvertere en DWF til PDF online med Adobe Acrobat.

Kan jeg åbne en DWF i Illustrator?

DWF-formatet er ikke understøttet af Adobe Illustrator. Du kan imidlertid konvertere dine DWF-filer til et kompatibelt format som f.eks. en PDF- eller en DWG-fil.

Hvordan konverterer jeg en DWF til DWG?

Følg disse trin for at konvertere din DWF-fil til DWG på AutoCAD:

  1. Åbn AutoCAD, og opret en ny tegning.
  2. Brug kommandoen DWFATTACH til at vedhæfte din DWF.
  3. Eksportér tegningen som en PDF, og gem filen.
  4. Brug kommandoen PDFIMPORT, og importér din eksporterede fil.
  5. Når du får besked, skal du vælge Importer PDF-fil som AutoCAD geometri.

Er DWF-filer raster- eller vektorfiler?

DWF-filer er vektorfiler, der er baseret på matematiske formularer og algoritmer. Denne filtype er skalerbar uden at miste sin opløsning. Raster er det andet billedfilformat – de er baseret på farvede pixler. Lær mere om forskellene på raster- og vektorfiler.

Hvad er forskellen på DWF og DXF?

Du kan bruge både DWF og DXF til at udveksle DWG-filer til nye formater. Men DXF anvendes normalt til at dele informationer mellem andre CAD-baserede programmer.

https://main--cc--adobecom.hlx.page/cc-shared/fragments/seo-articles/do-more-illustrator-color-blade

https://main--cc--adobecom.hlx.page/cc-shared/fragments/discovery-hub/products-photoshop-segment-blade